Hvordan finder man en god forskningsvejleder

Forskningsforløb er en slags ‘knald eller fald’, hvor kun publiseret videnskab tæller. Ingen har råd til forliste forløb. Læs derfor FYAs guide til et godt forskningsforløb.

 

Øgede muligheder for anæstesiologisk forskning og stigende presse på de anæstesiologiske hoveduddannelsesforløb betyder at flere interesserer sig for forskning – af lyst eller af nød.

Risikoen for at ‘forskerspirer’ springer fra gode projekter for at tage hoveduddannelse, gode kollegaer bliver fanget i ufinansierede forløb eller fanget med forskning der ikke kan publiceres, stiger derfor!

Uanset årsag er forskningsforløbene en slags ‘knald eller fald’, hvor kun publiceret videnskab tæller. Ingen, hverken vejledere, forskerspirer eller specialet har råd til forliste forløb. Læs derfor FYAs guide til hvorledes du sikrer dig at din vejleder kan levere ‘rammerne’. Derpå er resten så op til dig……..
 

  1. Har vejlederen dokumenteret ekspertise inden for det område hvor du vil skrive dit projekt?
    – Vurderes ved: Publikationer inden for området (læs mindst de seneste 3)
  2. Har vejlederen haft andre phd.’er / forskningsinteresserede (læger) i sin stald for nylig?
    – Kontakt dem, spørg til deres resultater (artikler/phd./Dr. med)
  3. Hvorledes er vejlederen at arbejde sammen med. Hvor hurtigt svarer hun på forespørgelser, er hun i nærheden?
    – Kontakt de seneste der har skrevet hos vejlederen (hvor hurtigt svares der på henvendelser, rejseaktiviteter mv.)
  4. Hvorledes er dagligdagen?
    – Skal du sidde alene, i en gruppe med andre indenfor emnet eller hvordan?
  5. Forfatterskaber.
    – Spørg de seneste vejledte om hvordan deres forfatterskaber er fordelt.
  6. Økonomi.
    – Spørg hvorledes dine aktiviteter tænkes finansieret. Er der midler at starte på eller skal du starte med at søge penge.
    – Hvor har vejleder fået penge fra til de seneste projekter?
    – Alt andet end ansættelse som klinisk assistent bør være uacceptabelt!
  7. Stillingsskift.
    – Skal din vejleder snart pensioneres, har hun kig på en bedre stilling, kan du forvente at vejleder er der i hele projektperioden.
  8. Er der andre vejledere på projektet?
    – Hvad kan du benytte disse til, hvad er deres rolle inkl. hvor i forfatterskaberne er de!
  9. Undersøg om der stilles krav til evt. klinisk arbejde i forløbet samt hvorvidt du forventes at deltage i “benarbejdet” i andres
    projekter.

En vejleder med flere forliste forløb, eller hvor man skal arbejde uden aflønning (garanteret phd eller ej) er en vejleder man skal UNDGÅ!
Husk projektet SKAL være spændende men det er de andre faktorer der bestemmer om det bliver en succes. Lad dig ikke besnære af projektets indhold men afklar rammerne så du både får et spændende og et vellykket forløb.

{jcomments on}